Børkop: Lørdag var der Lyserød Lørdag, hvor der var fokus på kampen mod brystkræft, og i Børkop var lørdagen også lyserød.
Det skete i midtbyen, hvor der blandt andet var gratis morgenmad og senere på dagen kage og kaffe. Det var sponsoret af lokale sponsorer, desuden var der en gåtur, hvor man betalte for at deltage. De penge gik til Lyserød Lørdag. Ganske som man kunne støtte brysterne på andre måder.
- 150 mennesker mødte op, og vi samlede 3875 kroner ind. Passion by Bjerring har fordoblet beløbet, så 7750 kroner blev det til, lyder det fra Børkop Handel & Erhverv, der arrangerede Lyserød Lørdag i Børkop.