Børkop Lokalhistoriske Arkiv har været i gemmerne og fundet et billede frem fra et mejeri, der skulle holde lukket om søndagen.
Gårslev: Foran mejeriet "Fælleslykke" i Gårslev er mælkekuskene klar til at aflevere dagens produktion fra omegnens kostalde.
Kusken til venstre er Jens Villadsen.
"Fælleslykke" blev oprettet i 1901 af missionsfolk, der ønskede at hviledagen skulle holdes hellig. Gårslevs ældste mejeri med navnet "Sølund" producerede alle ugens dage, men på "Fælleslykke" var der lukket om søndagen.
De to mejerier var dog små, og i 1940 slog de sig sammen. Mejeriet lukkede i midten af 1960'erne.
Datering af dette foto er ukendt.