Børkop: I baggangen ind til biblioteket lå skoletasker, regntøj og gummistøvler i en kæmpe bunke.For børnene, der deltog i årets Spotlight i Børkop, prøvede noget nyt i år. Nemlig at skulle tage hensyn til regnvej.
Det plejer ellers at være smuk sensommervejr, men i år måtte børnene skifte til regntøj, når de var ude på plænen ved åen og tage det af, når de var inde på biblioteket.
Men regntøj eller ej. Der var tirsdag liv og glade dage. Musikskolen lod børnene prøve instrumenter som violin og fagot, hos sundhedsafdelingen i Vejle Kommune kunne børnene lave kunstværker af grøntsager og frugter, mens der rundt på pladsen også var dans, musik, stomp og meget mere.
Årets tema var Kunstskab.
Til næste år vender Spotlight tilbage, men planen er, at den store kulturfestival for børn og unge skal finde sted hele året og kulminere med en stor afslutning om foråret.